Vig -
Vig Hovedgade - dele af erhvervslivet

Vig
Gartneri omkring 1920
Todelt postkort af for- og bagside af Vig Gartneri samt ansatte i
hjertet af Vig by. Gartneriet åbnede i 1889, men måtte godt
80 år senere vige til fordel for P-Plads og Peterspladsen
(opkaldt efter tidl. sognerådsformand Peter Petersen). På
postkortet er der påtrykt dels "Gartneriet i Vig" og dels "Parti
af Planteskolen". Sidstnævnte er taget fra hovedgadesiden.

Syv forretninger i Vig 1920
Foto: Marius Jensen, Ålborg
Postkort fra 1920 af syv forretninger i Vig Hovedgade.
Møbelmagasinet og modeforretningen havde til huse i samme
bygning, mens cykelforretningen senere blev til
automobilværksted. Cigarforretningen på hjørnet af
Nygade er i dag Sjællandske Bank.

Skrædderforretningen
1920
Postkort af "Carl Jensens Skrædderforretning, Vig St.", som
påtrykt står - formentlig med ejeren i døren. Huset,
med adressen Vig Hovedgade 13, blev opført 1910.
Måske postkortet er bestilt af Carl Jensen selv som en slags
hilsen til div. kunder. I hvert fald står der stemplet "Et godt
Nytaar. Tak for det gamle. Carl Jensen Wig" på de to kort,
arkivet er i besiddelse af. De er stilet til hhv. sognefoged Otto
Petersen og en Hr. Laurits Jensen, der formentlig er ejeren af Vig
Hotel, begge Vig.

Vig Kro omkring 1922
Postkort med automobilglade mænd på trappen til Vig Kro,
der er placeret overfor kirken. Foran ses datidens smukke, sporty vogne.

Automobilforretning 1924
I Vig Hovedgade 26 lå Anton Hansens
Automobilforretninger, der handlede med Ford - og andre
køretøjer som cykler og motorcykler og dukkevogne (!).
Personerne på billedet er personalet.
Vig
Kirke

Vig Kirke omkring 1915
Foto: Søren Bay, Asnæs
Postkort klistret på pap med vejsvinget og Vig Kirke i centrum.
Det
ligner en lun forårsdag. der er små skud på
træerne, og pigerne er ikke
vinterligt klædt på. Bemærk i det følgende,
hvor fermt Søren Bay vender
tilbage og fortsætter sin dokumentation af Odsherreds udvikling i
det
20. århundrede.

Vig Kirke omkring 1955
Foto: Søren Bay, Asnæs.
Postkort med kirken i centrum ses parti af "Vig", som påtrykt
står, og
især altså af Vig Kirke. Bag træerne på venstre
hånd ligger kroen.
Bemærk bindingsværket foran kirken endnu ikke er blevet
ryddet.

Vig Kirke omkring 1960
Foto: Søren Bay, Asnæs
Med kirken i centrum ses et parti af Vig Hovedgade. Bemærk dels
at
bindingsværket foran kirken er erstattet med fortov og
bænk, og dels at
træet ved indgangen til kirken er vokset.
Vig

Vinter 1900
Foto: Laurits Bentsen, Vig.
En vinterdag på Vig Station, Vig Stationsvej nummer 2. Toget er
rustet til vinterkørsel, hvilket er nødvendigt, som det
kan ses. Det er stations- og togpersonalet, der står ved toget.
Lokomotivet er en af A-maskinerne fra OHJ, nr. 1-4.

Nygade 1 i Vig 1914
Foto: Søren Bay, Asnæs.
Huset på hjørnet har været Cigarforretning og huser
i dag Sjællandske Bank. Hus
nummer to til venstre var Carlsbergdepotet v/Jensinius Jensen. Det er
dyrlæge Ousen, der
ses i
sin moderne Ford. På fotokuverten er der en bemærkning om,
at
datering er sket
efter datostempel på postkort.
Vig
og omegn

Holbækvej 79,
Kelstrup i
1898
Foto: Laurits Bendtsen, Vig.
Et smukt foto af dels huset på Holbækvej 79 og dels
Kelstrup Mølle, der ses i baggrunden. Parret i døren er
Frederik og Marie Clausen.
Huset blev senere købmandsforretning.

Hønsinge
Købmandsforretning i 1920'erne
Foto: S. Bay, Asnæs
Postkort med to børn til hest og
en voksen til fods ved Hønsinge Købmandsforretning. Stedet for
motivet - Hønsinge
Købmandsforretning, Nykøbing-Slagelsevej 44, 4560 Vig -
blev genkendt via offentliggørelse i Lokalhistorisk Forenings
blad i april 1998.
|
|
Vig -
Vig Hovedgade - kronologi

Vig Hovedgade sidst i 1800-tallet
Foto af parti af Vig Hovedgade, hvor folk er kommet af huse (der er
endda folk bag fotografen; se skyggerne) for at bevidne - et
cykelløb? I hvert fald synes de at stå i det tidlige
forår og have fokus rettet mod en flok cyklister. Kirken ses i
baggrunden.

Vig Hovedgade 1905
Foto: Søren Bay, Asnæs.
En regnvåd efterårsdag i 1905 på Vig Hovedgade. Til
venstre ses
skomager Jensens forretning. Huset til højre er hjørnet
af Nygade.

Vig Hovedgade omkring 1910
Foto: Adolf Eisenhardt, Odder.
Foto af Dyvemosegård på Vig Hovedgade 32.
Dyvemosegård lå der, hvor
Superbrugsen i Vig i dag ligger. Gården blev i 1966 solgt til
Brugsen.
Personer på foto ukendte.

Vig Hovedgade 1929
Postkort af Vig Hovedgade i 1929 klædt i sne og glade mennesker.
Huset til højre i forgrunden er nu ombygget og husede
førhen Kronebanken. Det tilhørte i sin tid revisor Chr.
Petersen og dennes hustru Faldine. Chr. Petersen ejede huset til sidst
i 1930'erne. Derefter boede maler Svend Petersen og dennes
første hustru Karen i huset. Karen var frisør og boede
der senere sammen med sin anden mand mejerist Johannes Frederiksen.

Vig Hovedgade i 1920'erne

Vig Hovedgade i 1920'erne
To omtrent identiske fotografier af Søren Bay, Asnæs, og
begge dateret til 1920'erne - men også tydeligt forskellige bl.a.
hvad angår el- og tlf.-nettet. Første foto er taget i
foråret, mens andet må være sommer, jf. beplatningen,
men hvilket er ældst?
Under alle omstændigheder er fotoet et af parti af Hovedgaden
centreret om nr. 31 og 33. Til venstre ses købmand Vagn Radmers
forretning efterfulgt af tlf.-centralen. På modsatte side ses
damefrisør Frederiksens salon, dernæst købmand
Laurits Nielsens forretning og slutteligt Anker Jensens
installationsforretning. Bagest i midten skimtes maler Ingemanns
gavl.

Vig Hovedgade omkring 1945
Foto: Søren Bay, Asnæs.
Et livsfyldt Søren Bay-billede af et parti af Vig Hovedgade. Til
højre ses Barber Engels Barbersalon (med "særskilt
damesalon") som i vinduet udlover en lotterigevinst på kr. 2000,
og dernæst Vig Brugsforenings bygning, efter der er blevet bygget
en etage på. På siden er der en reklame for "Korsør
leve vegetabil margarine". Overfor ligger automekanikerne i nr. 26,
hvor der ses en benzinstander og en reklame for Goodyeardæk,
hvorpå der følger en fotoforretning.

Vig Hovedgade omkring 1960
Et livligt foto af en fiskebil foran Banken for Holbæk og Omegns
Vig-afdeling samt tre mennesker, hvoraf fiskemanden efter vore
oplysninger er Hans Nielsen aka. Bognæs-Hans aka. Ålemanden
- selv om fiskebilens dør melder "R. Petersen"! At dømme
på klæder og bil er fotoet taget omkring 1960.

Vig Hovedgade omkring 1964
Hovedgaden set op mod Nygade. Billedet er taget efter, hvad der var Vig
Afholdshotel og ud for Jepsens Manufakturhandel. Kunne sagtens
være Bay, der er vendt tilbage - se ovenfor. Billedet er dateret
ud fra afsendelsesdatoen på et af postkortene.
Vig

Vig
stationsvej omkring 1907
Foto: Søren Bay, Asnæs.
Fotoet af Vig Stationsvej er taget fra marken, hvor mejeriet senere
blev bygget (1911). Høbergs ejendom (den hvide toetagers ejendom
på
Hovedgaden) er opført i 1906. Ejendommen yderst til venstre
på
Hovedgaden købte skrædder C. Jensen i 1910, hvorefter den
blev ombygget
til to etager. Billedet må derfor være taget 1906-1910.
Gården på billedet er i dag børnehave.

Vig Forsamlingshus før
1967.
Luftfoto af Vig Forsamlingshus, der er beliggende på
Ravnsbjergvej 1.
Datering er egentlig ukendt, men fotoet er sikkert fra 1956, hvor
forsamlingshuset havde jubilæum. I hvert fald er det taget
før 1967,
hvor den nuværende brugs blev bygget på det andet
hjørne.
Vig
og omegn

Vig-Asmindrup
Andelsmejeri omkring 1905
Foto: C. L. Petersen, Herløv.
Eksteriørfoto af mejeriet, der lå på Gl.
Nykøbingvej 48 i Svinninge. På billedet er det samlede
personale og vogne opstillet foran mejeriet. I 1931 flyttede mejeriet,
og bygningerne her blev omdannet til bryggeri.
Billedet er dateret ud fra fotografen.

"Udsigt fra Vig" før 1917
Datering udfra poststemplet på dette postkort, der melder 1917,
hvorfor fotografiet må være taget før. Da vi er i
besiddelse af negativet, kunne det være et Bay-foto, med mindre
det er så gammelt, Laurits Bendtsen, der var fotograf i Vig
omkring år 1900, kan have taget det. Imod Bay taler, vi ikke har
motivet i en senere udgave, hvad han ellers ofte gjorde. Den lille
"klump" transportmiddel i det fjerne, afslører desværre
intet mht. datering.
|