Odsherred Lokalarkiv - Sj. Odde
Sjællands Odde - Odden Havn

Odden badebro 1902

Odden bådebro 1902

En stille dag på bådebroen. Som det kan ses, skulle der ikke mange gæstende både til, før pladsen blev trang. Især i sildesæsonen august - september var der run på, hvilket var et problem i dårligt vejr. Da måtte bådene slæbes på land og mandskaberne overnatte hos lokalbefolkningen.

Havnen i 30'erne

Havnen som den så ud i 30'erne

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Man måtte flere gange forstærke havnen pga. vind og vejr. På dette billede er det gamle afviserværk fx erstattet af en fast kajmur.

Sjællands Odde - Havnebyen

El-værket Havnebyen 1916

Oddenvej - Havnebyen ca. 1916

Billede af Oddenvejen med Elektricitetsværket i forgrunden. Vi har både aftryk af klichè fra Venstrebladet og en affotografering, måske fra Historisk Sognekort.

Sjællands Odde - Overby Lyng

Overby Lyng 1915

Postkort med motiv fra Overby Lyng ca. 1915

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Et af de kort vi har med dette motiv, er poststemplet i 1935. Så billedet er taget før 1935. Oplysninger fra affotografering af glasnegativer siger, det er 1915. Ud over affot. af negativet har vi også originalfoto til postkortet. Den hvide gavl er købmand og fisker Laurits Pedersens hus.

Sjællands Odde - Overby

Overby købmandshandel 1900

Hestevogn foran Overby købmandshandel ca. 1900

M. Jensens købmandshandel fotograferet omkring århundredskiftet.
Damen i hvidt er Nicoline Jensen fra Bastegården, Oddenvej 99.


Overby gadekær ca. 1900

Overby ved gadekæret omkring 1900

Foto: (Eneret) Poul Helms, Nykøbing Sj.
Postkortfoto med motiv fra Overby gadekær. Både personer og huse spejler sig smukt i gadekærets vand. Vi har forskellige postkort samt forskellige affograferinger heraf. Datering er sket udfra poststempel på et af kortene, som er sendt i jaunuar 1909.


Bageren Overby 1924?

Overby Bageri før 1924

Postkort med opstilling af bagerfamilien foran bageriet.
Bageren Jens Peter Jørgensen flyttede til Fårevejle i 1924, så postkortet er fra før. Sammenligner man med andre billeder af denne familie i samlingen, er et godt bud, vi her befinder os omkring 1913.

Postkort af Odden Kirke

Odden Kirke omkring 1910

Pudsig "Hilsen fra Sjællands Odde", som påtrykt står, med temaet Odden Kirke. I centrum øverst ses Willemoesmonumentet.
 


Sjællands Odde - Yderby
  
Yderby, krydset ved Brandstrupgaard  
Gl. Yderby ca. 1930

Krydset i Gl. Yderby ved Brandstrupgård ned mod Kattegat. Brandstrupgård har adressen Oddenvej 243. 

Sjællands Odde
 
Cementskibet

Cementskibet ca. 1950

Nok har "Cementskibet" påskriften Sj. Odde Havn i agterstavnen, men det har
i mange år ligget på nordsiden af Sjællands Odde og ageret legeplads for vovemodige standløver og -løvinder samt en slags pudsig varetegn for det stykke af stranden, der går op mod selve odden.

Vognmand på Sj. Odde

Ole Olsens vognmandsforretning i Sjællands Odde omkring 1933

Total af en lastbil
model 1925/26, der er højt belæsset med sække og kasser. Vognmand Ole Olsen læner sig op ad lastbilen og chauffør Arnold Larsen står ved førerhuset.
Ifølge oplysninger fra Inge Nielsen (februar 1988) ejede Ole Olsen vognmandsforretningen med ruten Sj. Odde - København. Han solgte den i 1935/36 og byggede hus på Nyledbakken i Nykøbing Sj., hvorefter han købte vognmandsforretningen med ruten Nykøbing Sj. - København.

Postbil Sj. Odde

Den første postbil 1916

Fotografen er ukendt, men i den første postbil mellem fra Nykøbing Sj. til Odden postmand Larsen - kaldet "Kugleposten" - klar til at omdele posten.

Sjællands Odde - Gniben

Tyske barakker Gniben


Tyske barakker på Gniben 1945

Fotografen er ukendt, men motivet er stort set identisk med det følgende af Søren Bay, Asnæs. Billederne adskiller sig dog fra hinanden ved fx tagkonstruktionen på to af barakker. Er Bays billede tidligere end 1945, eller er dette foto senere?

 

Gård på Gniben

Gård på Gniben i 1930'erne

Her boede Niels Peter og Anna Jensen. Giveren, Erling Jensen, nu Kalundborg, er opvokset her.









Sjællands Odde - Odden Havn

Odden 1909

Odden Havn 1909

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Fiskerne på Odden havde lige siden 1880'erne arbejdet for at få en egentlig havn på Odden. Omkring århundredeskiftet tog arbejdet for alvor form, men først i foråret 1907 begyndte selve arbejdet med opførelse af havnen.

Ved nytår 1909 stod havnen på Odden færdig og blev straks taget i brug uden videre ceremonier.

Odden Havn fra luften 1940

Odden Havn 1940

Det var også nødvendigt med en forhavn, hvor havet kunne falde til ro, for stod vinden forkert ind, lå skibene dårligt i det urolige havnebassin. Den 2. november 1940 var forhavnen klar til indvielse.
Vores billedoplysninger siger, at fotoet er fra 1940. Men bag på fotoet er stemplet: Fotograf Lisbeth Nielsen, Sj. Odde. Andre billeder på arkivet taget af Lisbeth Nielsen stammer fra 1970'erne. Men der kan selvfølgelig være tale om en kopi af et ældre foto.

Sjællands Odde - Havnebyen
 
Elværket Havnebyen 1969

Oddenvej - Havnebyen 1969

Huset i forgrunden er det tidligere elektricitetsværk. Huset har siden 1985 heddet Elbo.

Sjællands Odde - Overby Lyng

Yderby Lyng 1955

Sommerbillede fra 1955

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Billedet her af cyklister på Oddenvej er altså taget ca. 40 år senere. Her affograferet fra en klichè afleveret af Venstrebladet.

Sjællands Odde - Overby

Odden Skole

Overby Skole i begyndelsen af 1900-tallet

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Et gammelt postkort af "Overby Skole", som påtrykt står. At dømme ud fra billedets opjektive kvalitet må det være taget under et af fotograf Søren Bays første ture ud i Odsherred. Personerne på billedet må være skolebørn.

Overby Byhaven 1920'erne

Byhaven i Overby fra 1920'erne

Foto: Søren Bay, Asnæs.

Købmandshandelen er i centrum. Yderst til højre anes Overby Præstegård. Det er vandværkets vindmotor, der ses i forgrunden. Telefoncentralen er til venstre. Postkortet er poststemplet i 1932 og derfor dateret til 1920'erne. Billedet haves i mange eksemplarer og formater.

Byhaven

Byhaven i Overby fra 1930'erne

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Et sommerligt postkort af "Overby - Sjællands Odde", som påtrykt står, med byhaven i centrum set fra "den anden side" i forhold til ovenfor.
Huset til venstre er Overby Købmandshandel, mens huset til højre er Overby Afholdshotel.

Odden Kirke

Odden Kirke i 1930'erne

Et sommerligt foto af Odden Kirke og gårdejer Åge Rasmussen, der trækker sine køer på græs, overvåget af en lille dreng nederst til venstre i billedet.

Sjællands Odde - Yderby

Yderby skærvefabrik

Yderby Skærvefabrik først i 1930'erne

Det første stenværk i Yderby startede i slutningen af 1800-tallet. Det ejedes af Jørgen Nielsen, Brandstrupgaard og fungerede ved, stenene blev knust ved dampkraft og udskibet. Derefter ejedes værket af en grosserer Nielsen i København, som døde år 1900.
Herpå havde stenværket flere forskellige ejere i nogle år for så at ligge stille de sidste par år, inden tyskerne overtog det i 1910. Pga. tyskernes overtagelse kaldtes noget af værket i daglig tale for "Tyskerværket".
Tyskerne rejste hjem ved starten af 1. verdenskrig 1914-1918, og stenværket lå igen stille, indtil A/S Stenlejerne overtog det.

Sjællands Odde - udsigt

Udsigt fra kirketårnet mod Yderby

Udsigt fra kirketårnet mod Yderby 1945

Udsigt over Sj. Odde fra Ebbeløkke

Udsigt fra Ebbeløkke Bakker over Sjællands Odde 1908

Foto: Søren Bay, Asnæs
Motivet findes i adskillige udformninger som foto og postkort.
Der hersker lidt tvivl om, hvorvidt personerne på billedet hedder Lars og Magnus eller Richard og Magnus. Men de skulle have boet på Odden.
Gården i billedet er Gl. Ebbeløkkevej 9.

Udsigt over Sj. Odde

Udsigt fra Lumsaas over Sjællands Odde i 1930'erne

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Endnu et smukt Søren Bay-postkort, denne gang af høstarbejde med hestetrukkent redskab.


Sjællands Odde - Gniben

Tyske barakker Gniben af Bay

Tyske barakker på Gniben 1945

Fotograf: S. Bay, Asnæs