Odsherred Lokalarkiv - Højby
Højby
 
Højby før 1909

"Hilsen fra Højby" før 1909

Postkort med udsigt
- formentlig taget fra "kirkesiden" - over en del af Højby med stationen i baggrundens venstre side. Postkortet er stemplet 1.3.09, og billedet må således være taget før.

Foto af Højby "biograf"

Højby fra "vandværkssiden" før 1930

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Til højre ses gavlen af hotellet i Højby. Den sorte kasse på gavlen er hotellets operatørrum. Der blev vist film på hotellet fra ca. 1920 til 1930, hvorfor Bay må have taget dette billede i den periode. Da Regina Teatret i Nykøbing blev bygget ca. 1930, kunne den ikke køre længere og operatørboksen bagpå hotellet blev fjernet samme år.

Ellingegård Højby

Ellingegård, Lyngvej 35, omkring 1950
 
Efterårs-/vinterbillede af Ellingegård, Lyngvej 35, 4573 Højby. Billedet er taget fra vejen ind mod gårdspladsen.


Højby - Højby Hovedgade
  
Højby Hovedgade 1905

Højby Hovedgade/Tinghulevej omkring 1900.

Til venstre ses Højby Brugsforening, Stationsvej 1. Derefter ses en lille, lav bygning, som antagelig var mejeriets brændselsbygning. Derefter følger Ellingebjerg Mejeri, Tinghulevej 6. Gavlen, som ses for enden af vejen, er Højby Cementfabrik, der lå på adressen Højby Hovedgade 14, der ikke findes mere. I stedet er bebyggelsen "Moseklyngen" på området. Til højre ses huset "Tårnhøj", som ejedes af Dalby Christensen. Hans søn havde benzinforretning i Højby. Den tynde skorsten bag Tårnhøj er udstødningen fra en dieselmotor. Den tykke skorsten er el-værkets. Forsyningen af el, inden NVE kom til i ca. 1914, kom fra el-værket, som lå bag Tårnhøj.
De fleste oplysninger er fra Poul Nielsen (1984).

Højby Brugs 1900

Højby Brugsforening omkring 1900

Foto: Henning Skov, Højby Sj.
Affotografering af postkort med påskriften "Parti fra Højby Sjælland".  Menneskene er ukendte, men ligner en samling af venner eller familie, der er ude at gå tur med promenadevogne i det gode vejr.   

60-64 omkring 1930

Højby Hovedgade ca. 1930

Et affotograferede postkort af "Højby", som påtrykt står. Husene th. har numrene 58-64.

Højby Hovedgade

Højby Hovedgade i 1940'erne

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Et billede af Højby Hovedgade set ned mod nr. 60-64. Tre drenge er ude at gå, som en mor med sin datter er. Der er endnu ikke butikker eller anvisning til P-plads. Dateringen først og fremmest baseret på, hvad der kunne kaldes herremoden ...

Højby Hotel

Højby Hotel omkring 1909

Foto af det såkaldte "Højby Afholds- og Gæstehjem", Højby Hovedgade 28, med hvad der forekommer at være lige dele personale og nysgerrige drenge foran. Som næste billede viser, blev bygningen blev senere udvidet. I billedsamlingen findes et billede af rejsegildet ved udvidelsen.

Højby Cementbageri
  
Højby Cementvarefabrik i 1950'erne

Vinterbillede af Højby Cementvarefabrik, Højby Hovedgade 14, som lå på denne adresse indtil 1980'erne, hvor bygningen blev revet ned. I stedet er bebyggelsen "Moseklyngen" på området. Der er således ikke længere nogen adresse, Højby Hovedgade 14.


Højby Kirke

Højby Kirke 1930

Foto (eneret): Gunnar Rasmussens Boghandel, Nykøbing Sj.
Et smukt postkort af et sandt "winter wonderland" med Højby Kirke i centrum og påtrykt teksten: "Højby Kirke, Nykøbing Sj."

  
Højby Kirke

Højby Kirke omkring 1968

Højby Kirke, der har adressen Højby Hovedgade 66, er her fotograferet fra "kirkegårdssiden". Kor og skib i rå marksten er fra ca. 1150. Tårnet er fra ca. 1400. Sidebygningerne fra ca. 1500.
Kirken blev restaureret i 1963 med efterfølgende flagallé og honoratiores til indvielsesgudstjeneste, hvilket findes vel dokumenteret i billedsamlingen.



Højby

Højby Skole

"Højby Skoler" før 1920

Foto af Højby Skole (Lyngvej 3). I baggrunden af billedet ses Højby ny Mølle (Strandvej 2). Dateringen, 1902-1920, sker ud fra, at skolen blev bygget i 1902, samt at møllen nedbrændte i 1924. Dette foto må altså ligge mellem disse to tidspunkter - hvilket dog kolliderer med et af de følgende Bay-fotos over Højby, hvor det oplyses, at møllen herefter blev genopført! Dog må selve dette fotos objektive kvalitet også pege i retning af, det er taget i begyndelsen af 1900-tallet.

Højby

Højby omkring 1950

Luftfoto af et forsommerligt parti af Højby med Holtegården til venstre og kirkegården til højre. 


4 partier af Højby

Fire partier af Højby omkring 1965

Foto: Johs. Holm, Højby Sj.
Pudsigt, firdelt postkort af hhv. kirken, stationen, kroen og hovedgaden. Det første billede er af en hestetrukket ladvogn, der måske symbolsk krydser sporene til næste billedes last- og personbil.


Højby - Højby Hovedgade

Prospekt over Højby

Udsigt over Højby "nedad" Højby Hovedgade omkring 1928

Foto: Søren Bay, Asnæs
Dette prospekt af Højby, der er taget fra fra Ellingebjergsiden, er dateret bl.a. ud fra, det er den store mølle, der ses til venstre i baggrunden. Møllen blev genopbygget efter brand midt i 1920'erne - hvilket som nævnt kolliderer med dateringen ovenfor ang. Højby Skole!

Højby Brugs 1965

Højby Brugsforening 1965

Foto taget fra "sporsiden" af Brugsen på adressen Højby Hovedgade 26.
I 1965 havde brugsforeningen 75-års jubilæum. En subjektiv bemærkning kunne være - hvad var der dog galt med det gamle, smukke byggeri?!

60-64 i slutningen af 1960'erne

Højby Hovedgade i slutningen af 1960'erne

Foto (eneret): Johs. Holm, Højby Sj.
Et smukt sommerpostkort af de istandsatte huse på Højby Hovedgade nr. 60-64.  

Højby Hovedgade

Højby Hovedgade i 1960'erne

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Et sommerligt billede af Højby Hovedgade set ned mod nr. 60-64 - og en Renault Dauphine. To piger er ude at spadsere med dukkevognen forbi tobakshandleren. På modsatte side kan der købes frugt, grønt og blomster.
Af flere udgaver af dette foto er blot ét noteret som Søren Bays værk, men da han ofte vendte tilbage til sine motiver, er det meget sandsynligt - se modsatte motiv.

Højby Hotel

Højby Hotel mv. omkring 1930

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Bag vaskeriet til venstre ligger bageriet med den karakteristiske skorsten. I hotellets bygning er der først modeforretning, dernæst støbegodslager fra Morsø Støbegods v/ Alfred Hansen, så Banken for Holbæk og omegns Højbyafdeling og til sidst Højby Hotel v/ Alfred Hansen.
Alfred Hansen havde hotellet til ca. 1936 og byggede siden "Strandhotel Sejrøbugt".
Der synes at være tvivl om dateringen, da vi har fotoet i flere udgaver. På et foto er påskrevet 1926. På et andet 1930.
Personerne på billedet er ukendte.


Højby Bageri
 
Højby bageri før 1930

Højby Bageri var beliggende på Højby Hovedgade 30. Det blev også  betegnet "Højby Dampbageri", hvilket kan ses påtrykt på andre billeder i samlingen.  
 
Højby Præstegård
 
Højby Præstegård omkring 1905

Højby ny Præstegård fra 1901 anes gennem et
idyllisk sneklædt gårdparti af Højby gl. Præstegård. Adressen er Højby Hovedgade 44.