Odsherred Lokalarkiv

Grevinge-Engelstrup-Herrestrup

Udsigt over Herrestrup

Grevinge i begyndelsen af 1900-tallet

Foto: Søren Bay, Asnæs
Et tidligt Søren Bay-fotografi, her af hjertet af et travlt Grevinge med hestevogne i Hovedgaden set fra kirketårnet mod vest.
Yderst til venstre ses Grevinge Brugsforening, Hovedgaden 13, før førstesalen blev bygget.
Huset ved siden af, nummer 15, fik senere, ad to omgange, førstesal på.
Til højre købmand P. Overgaards forretning, Hovedgaden 4, med indgangsparti i gavlen ud mod gaden.
Til højre for P. Overgaard ses et hjørne af annekskirkegården på Skolebakken.
I midten af billedet ses gadekæret, der blev opfyldt og senere lagde grund til bygningen af Grevinge Andelsmejeri i 1916.
Grevinge Bageri, Hovedgaden 31 (med den høje skorsten) ses midt for på venstre side af Hovedgaden.
I baggrunden til venstre ses Grevinge Mølle.

Udsigt over Grevinge

"Udsigt over Grevinge" omkring 1930

Samme motiv som ovenfor, men en generation senere. Det er fristende at tro, der er tale om et Bay-foto, da han tit tog tilbage til "gerningsstedet" og dokumenterede Odsherreds udvikling.
Bemærk i øvrigt Hovedgaden 4 ikke er stråtækt mere, at Brugsen har udvidet, og Hovedgaden 15 er halvvejs ...

Fem butikker i Engelstrup

Engelstrup i begyndelsen af 1900-tallet

Foto: Carl Sørensen, Engelstrup, Grevinge.
Fem motiver fra Engelstrup, som den tog sig ud i begyndelsen af 1900-tallet.
Venstre øverst er Engelstrup Købmandshandel, Engelstrupvej 4, der blev
bygget omkring år 1900 af Anders Sørensen, som også var drejer. Ejendommen kaldtes derfor også "Drejerens hus".
Nederst til venstre er cykelsmedien, øverst til højre en af Engelstrups gårde med møllen som "hat", og nederst til højre Poul Sørensens gård.
Engelstrup Mølle troner i midten.

  
Grevinge gl skole

Den gamle skole omkring år 1900
  
Fem børn får sig en tårn at drikke i et frikvarter i den gamle Grevinge Skole på Skolebakken - og hvorfor begynde afsnittet om Herrestrup i Grevinge? Forklaring følger ...

Herrestrups butikker

Fire butikker i Herrestrup før 1921

Foto: H. Schmidt, Odense
Firdelt postkort med Herrestrup Købmandsforretning, Herrestrup Skole, Herrestrup Bageri og telefoncentralen i Herrestrup. Kortet er poststemplet 11.7.1921 - så billedet må jo være fra før. Som det ses har afsenderen haft mere end rigeligt at berette ... 




  

Grevinge-Engelstrup-Herrestrup

Grevinge

Grevinge før 1916

Foto: Søren Bay, Asnæs
Gadekæret, hvori Grevinge Kirke spejler sig, blev senere sløjfet, hvilket gav plads til Grevinge Andelsmejeri, bygget i 1916. Bygningen bag træerne på Skolebakken til venstre er Grevinge skole, og midt for foran kirketårnet ses købmand P. Overgaards forretning på hjørnet af Skolebakken og Hovedgaden.
  
  
Prospekt Grevinge

Tre sider af 1960'ernes Grevinge

Foto: Helge Adolfsen, Grevinge
Postkort med "Hilsen fra Grevinge", som byen bl.a. tog sig ud omkring 1965.
Foroven ses Egemosevej med fra højre: Grevinge Elektricitetsværk (jævnstrømsværk, senere nedrevet), Egemosevej 21 B, Mælkevejen 1 (hjørnet af Egemosevej og Mælkevejen), Egemosevej 19, Egemosevej 17.
Fra venstre efter plankeværket ses Egemosevej 22 A, Egemosevej 20 og Egemosevej 18.
Motivet nederst til venstre viser banen ved Grevinge Station.
Til højre ses Grevinge Stationsvej med stationen til venstre. Til højre skimtes det tidligere Grevinge Afholdshotel, Grevinge Stationsvej 6 A.
Som ganske mange andre steder på strækningen er både station og afholdshotellet konverteret til almindelige boliger, enten som ejendomme med flere lejemål i eller énfamiliesbeboelse.

Engelstrup fra luften

Luftfoto af Engelstrup 1946

Kampestensgården ca. midt i billedet (med hvidt tag) var dengang ejet af en Jens Hansen, der var født på gården. Gården nederst til venstre er Stihøjgård.
Gården ret op over denne er her den mest interessante, for det er Poul Andersens barndomshjem - og Poul Andersen har givet lokalarkivet dette billede. Hans far hed Erik Andersen, og han havde købt gården af Stine Jyde i 1937. Erik Andersen blev også kaldt for "Hønse-Erik" og "Put-Erik", fordi han solgte fjerkræ bl.a. på Holbæk Torv og i nærområdet. Gården nedbrændte i 1970'erne.
Huset midt i nederst er "Drejerens Hus", hvor der var købmandshandel.

Grevinge Centralskole

Grevinge Centralskole anno 1960

Foto: Sylvest Jensen, Hillerød
Afløseren for bl.a. Grevinge Skole, Grevinge Centralskole i Herrestrup, står flot og ny skud for dette sommerlige postkort.
Skolen er i begyndelsen af 2000-tallet blevet yderligere forbedret og fremstår nu som en moderne skole med gode faciliteter.

Herrestrup fra luften

Herrestrup anno 1953

Foto: A. Thomsen, København
Med Rute 21, i. e. Nykøbingvej, som livsnerve ses bl.a. det gamle kommunekontor,
det toetagershus midt i billedet, på adressen Nykøbingvej 85. Fra 1970 til 1988 var der biblioteksfilial under Dragsholm Bibliotek. Senere Odsherred Ungdomsskole.
Sidevejen er Peder Bangsvej med den høje skorsten - pga. gengivelsens kvalitet kræver det et nærkig, men den er der! - ses Herrestrup Bageri, Peder Bangsvej 1.
Til højre ses idrætspladsen, før Grevinge Centralskole blev bygget.