Odsherred Lokalarkiv - Asmindrup
Nr. Asmindrup

Egebjerg omkring år 1900

Kirken omkring år 1900

Foto: Laurits Bendtsen, Vig
Et gammelt, smukt foto af Nr. Asmindrup Kirke taget omkring år 1900, hvor Laurits Bendtsen har forladt Vig for en stund og er rejst nogle km udenbys, måske pr. bestilling, at fotografere. Billedet er taget henover Kirkevej. Der har været skole i huset foran kirken.

Gl. Nykøbingvej

Parti af Gl. Nykøbingvej omkring 1910

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Parti af Gl. Nykøbingvej, nemlig numrene 90, 92 og 103, og med stationen i baggrunden.
Første hus til højre er Gl. Nykøbingvej 90, hvor der var Wibroe-depot, og det er på det tidspunkt, billedet er taget, for i døren står Jensine og Peter Kristensen (det er muligvis deres søn, som står midt på vejen), som bestyrede depotet. Tidl. holdt Asmindrup Brugsforening til i huset, til den i 1910 flyttede til Elmegården.
Nr. to hus fra højre er Gl. Nykøbingvej 92, hvor der senere blev frisør v/ Kaj Lindborg Larsen, men længe inden da, var det både tlf.-central og urmageri; men der har også været bødkerforretning. Det var en møllersvend, der omkring 1910-1911 lavede smørdritler, og med alle de tønder, der er stavlet op uden for huset, må billedet været taget omkring dette tidspunkt.

Svinninge Smedie

Svinninge Smedie omkring 1914 

Svinninge Smedie på Gl. Nykøbingvej 107 endnu med stråtækt på, hvad der må være beboelsesdelen af smedien. Manden nærmest hoveddøren er smed Niels Peter Jensen med formentlig Laurits Hansen, der var smedelærling, ved sin side. Manden i hestevogn er ukendt.
  

A/M Solvognen

Svinninge Andelsmejeri i sommeren 1937

Postkort med luftfoto af Svinninge Andelsmejeri, der senere kom til at hedde A/M Solvognen.
I lokalarkivet er andelsmejeriet registreret under flere navne, bl.a. Svinninge Andelsmejeri, Nr. Asmindrup Mejeri, Svinninge - Nr. Asmindrup Mejeri etc. - men på gavlen stod der i en årrække "Svinninge Andelsmejeri".
 
Mølle
  
Svinninge Mølle i 1930'erne

Et smukt, forsommerligt foto af Svinninge Mølle, der nærmest ligner et træ i den udspringende have.

Kig Op

Restaurant Kig Op

Foto: Søren Bay, Asnæs.
Restauranten navn "Kig Op" på adressen Gl. Nykøbingvej 118 er her fanget af Søren Bay på en blæsende forårsdag.
Datering skydes ind omkring 1960, da det er et Bay-foto og dermed fra før 1970, og bilen, der anes th. er ej af nyere dato. Men som nedenfor mangler vi desværre nogle centrale oplysninger om denne gesjæft, fx om hvornår den præcis eksisterede.
 
Handel i Svinninge

Svinninge Købmandshandel omkring 1965

Svinninge Købmandshandel på adressen Gl. Nykøbingvej 97, der blev drevet af Gerda og Aksel Hansen, hvis søn, Kaj Hansen, senere var købmand i Værløse. Som ovenfor mangler vi desværre nogle central oplysninger om denne butik, fx om hvornår den præcis eksisterede.
Der er mange, smukke og klassiske reklameskilte på og ved huset for bl.a. cigaretter af mærket North State, lagret øl fra Tuborg og mineralvand og øl fra Carlsberg samt div. dameblade og såmænd også vaskemidlet Persil.

Nr. Asmindrup

Svenninge Brugs

Svinninge Brugsforening omkring år 1900

Postkort af "Svenninge Brugsforening", som påtrykt står, der mht. stavemåden antyder, at dette er det ældste billede, vi har af denne bygning. Vi ligger "kun" inde med dette foto i elektronisk form.

Asmindrup Brugs

Asmindrup Brugs omkring år 1900

Flot, gammelt foto af Asmindrups første brugs, der i perioden 1892-1904 havde til huse på adressen Gl. Nykøbingvej 88.
På bænken sidder uddeler og tømrer Hans Nielsen, og i døren står hans hustru Stine. Manden med spandene er ukendt.

Brugsen

Svinninge Brugsforening omkring 1910

Foto: Søren Bay, Asnæs?
"Svinninge Brugsforening", som påtrykt står, på Gl. Nykøbingvej 72, blev senere slået sammen med og underlagt navnet Nr. Asmindrup Brugsforening - som så meget andet omkring de to landsbyer. At Nr. Asmindrup fik "overtaget" mht. navnene skyldes, privatbanens station nok blev placeret i Svinninge, men da der allerede fandtes et stop i Svinninge (Holbæk), og da Svinninge (Odsherred) var noget mindre end Svinninge (Holbæk), fandt man altså på at tage det nærliggende Nr. Asmindrup som stationsnavn ... Og resten er historie.
Dette er formodentlig et Bay-foto, da han ofte vendte tilbage og meget præcist gentog sine billeder. Se derfor også nedenfor.

Brugsen 2

Nr. Asmindrup Brugsforening i midten af 1950'erne

Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Svinninge Brugsforening er gået sammen med og blevet til Nr. Asmindrup Brugsforening på adressen Gl. Nykøbingvej 72. Esso har en benzinstander ved siden af butikken - og der er flagallé i byen.

Elmegården

Elmegården omkring 1958

Luftfoto af Gl. Nykøbingvej 94, det såkaldte "Elmegaarden", som påtrykt står, der på dette tidspunkt var hjem for evnesvage.
"Asmindrup Sogns og nærmeste Omegns Forbrugsforening", altså Asmindrup Brugs, havde til huse her mellem 1910 og 1939, hvorpå det blev slået sammen med Svinninge Brugsforening.

Asmindrup gl. Skole

Nr. Asmindrup gl. Skole omkring 1919

På billedet ses et stråtækt Nr. Asmindrup Skole med adressen Kirkevej 37. Billedet er fra det såkaldte "Historiske Sognekort, Nr. Asmindrup, 1920" og viser sikkert udmærket, hvorfor det blev nødvendigt at opføre den ny skole nedenfor.

Nr. Asmindrup Skole

Nr. Asmindrup skole anno 1955

Luftfoto fra 1955 af især Asmindrupvej 38, i.e. Nr. Asmindrup Skole - men også af oplandets marker. Langs træerne nederst til højre løber Asmindrupvej.